Kolding øl-messe afholdes den 25. februar kl. 17-22. Læs mere her og køb dine billetter i forsalg via linket på denne side.


Flere bryggerier har allerede givet tilsagn om deltagelse.

Vi oplever en stor interesse for deltagelse på ølmessen til februar fra bryggeriernes side.

Allerede nu har vi positivt tilsagn fra bryggerierne Ebeltoft Gaardbryggeri, Fogh's øl, Frederikshavn Bryghus, Kongsted Hjemmebryg,  Skanderborg Bryghus, Fur Bryghus, Grauballe Bryghus. Og der kommer hele tiden flere til, så vi opdaterer løbende listen her. Desuden kommer bl.a. People Like us Bottleshop fra København, Kvickly Middelfart samt Den engelske Pub fra Kolding og Beershoppen fra Kolding. Så vi tør godt love at hallen bliver fyldt med øl og du får rig lejlighed til at snakke med mange bryggerier direkte på messen og smage deres øl.

Helt nyt madkoncept på ølmessen.

Vi har evalueret på sidste ølmesse og valgt at udvikle vores madkoncept på messen. Og vi tør godt love at det er blevet godt. 

Denne gang serverer vi helstegt pattegris som buffet fra kl. 1900-2100, med hvad der dertil hører. Grisen bliver grillet udenfor og serveres indenfor, meget lækkert. Desuden er der også i madbilletten inkluderet to røde med brød til at gå hjem på. Så du lige får lagt et låg ovenpå alt det lækre øl du har smagt. Både helstegt pattegris og to røde med brød er inkluderet i madbilletten.

Den 25. februar åbner vi dørene kl. 17.00 for Kolding Ølmesse. Og denne gang har vi en masse spændende nye tiltag, som du kan læse om her. Den afholdes i Parkhallen, tæt på centrum. Adressen er Fynsvej 49, 6000 Kolding, og der er kun 500m til banegården.



Forenklet poletsystem

Vi har også valgt at forenkle vores poletsystem efter feedback fra sidste ølmesse. Derfor koster en smagsprøve på en øl (10 cl) nu kun 1 polet. Der vil være meget få (som i virkelig meget få) øl, hvor man får lidt mindre øl end 10 cl. Det er udelukkende hvis vi taler om en meget dyr øl. Ellers ligger alle andre smagsprøver på 1 polet per 10 cl. Du kan med fordel købe poletterne i forsalg og spare penge. Ved at klikke på linket nedenfor til billetsalg, så kan du se alle billettyper og priser. 

Billetmuligheder

Vi har i år også ændret lidt ved billettyperne. Det er for at gøre det mere enkelt. Desuden skal du være klar over, at eftersom vi har valgt helstegt pattegris, så har vi en begrænsning på spisebilletter. Derfor bør du ikke vente med at købe denne billet, da vi forventer de hurtigt er udsolgt. 

Du har mulighed for at købe en indgangsbillet med 10 poletter (10 smagsprøver). Derudover kan du tilkøbe en madbillet der dækker både helstegt pattegris samt to røde med brød. Og endelig kan du købe ekstra poletter i forsalg og spare penge. Klik nedenfor for at se og købe billetter online.